
Tilsynsførende og rapport
Forældrene vælger for højst 2 år ad gangen en eller flere tilsynsførende, som ikke tilhører forældrekredsen. Funktionsperioderne skal være hele skoleår. Tilsynsførende skal være certificeret og kan højst fungere i 6 år inden for en 11 årig periode.
Tilsynet skal indeholde
Den tilsynsførende skal påse, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet skal indeholde tilsyn med:
elevernes standpunkt i dansk, engelsk, matematik og historie
skolens samlede undervisningstilbud
om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre
evt. tilbud om sprogstimulering
om undervisningssproget er dansk
undervisningsmaterialernes faglige og pædagogiske kvalitet
drøftelse af indholdet af undervisningsplaner med leder og lærer
oplysning om givere af større donationer
Tilsynets omfang
Tilsynet aflægger skolen besøg mindst 1 hel skoledag årligt.
Tilsynets udførelse
Overværelse af undervisning i fagene dansk, engelsk, matematik samt inden for de naturfaglige, humanistiske og praktisk musiske faggrupper.
Spørgsmål i forbindelse med undervisningen kan afklares med læreren efter undervisningen.
Samtale med leder og evt. lærere om skolen og skolehverdagen i øvrigt. Herunder kan man bl.a. komme ind på undervisningsplaner, specialundervisning og samarbejdet med Børne-Familie Rådgivningen.
Tilsynet bør inddrage forhold, som forældre har gjort opmærksom på, samt følge op på eventuelle forhold fra tidligere tilsyn.
I tilfælde af mangelfuld undervisning fastsætter tilsynsførende en frist til at forbedre forholdene (minimum 3 mdr.).
Tilsynserklæring
Tilsynsførende udfærdiger hvert skoleår i maj-juni en digital tilsynserklæring, der bl.a. indeholder:
skolens navn og skolenummer
dato for besøg og angivelse af klasser og fag, som besøget har omfattet
tilsynsførendes vurdering angående de områder, der hører under tilsynet (se ovenfor under afsnittet ”Tilsynet skal indeholde”)
Tilsynserklæringen afgives til skolens forældre og bestyrelse. Erklæringen sendes til skolen, som bekendtgør den for forældrene - bl.a. ved at lægge den på skolens hjemmeside.
Skolens tilsynsførende er:
Line Drechsler Schmidt
(Certificeret tilsynsførende)
Skolens fag og valgfag
Alme Skole står mål med undervisningen i folkeskolen. Vi har valgt et ekstra fokus på valgfag og kreativ undervisning.